Facts om epoxy resin

Epoxy resin er et plastlignende to komponent produkt, som kan benyttes både til træ- og metal overflader.

  1. Rengør overfladen, hvor produktet skal påføres, for at sikre den mest optimale bindeevne.
  2. Der opmåles efter vægt, udfra det korrekte blandingsforhold.
  3. Blandingen omrøres grundigt i minimum 3-5 minutter.
  4. Påfør produktet på den ønskede overflade, dette bør ske inden for produktets optimale specifikationer.
  5. Undgå at påføre produktet ved høj luftfugtighed eller ved kolde temperaturer.

Epoxy resin

Interesserer du dig for håndværk og DIY, og følger du med i de seneste gør-det-selv-trends? Så har du med sikkerhed hørt om epoxy resin. Men hvad er resin (eller glasklar epoxy, som det også kaldes), og hvad skal du være opmærksom på i arbejdet med denne type epoxy?

Vi giver dig svar på alle dine spørgsmål om resin samt inspiration til dine kommende DIY-projekter med resin epoxy her på siden. Er du klar? Så lad os komme i gang.

Hvad er resin?

Resin er de senere år blevet super populært blandt gør-det-selv-folket i det ganske danske land, og det er der mange gode grunde til. Anvendelsesmulighederne for resin er nemlig utallige, og det er stort set kun din egen fantasi, der sætter grænser for, hvordan du benytter den holdbare, glasklare epoxy til at skabe flotte resultater på træ, metal og andre materialer.

Oversat fra engelsk betyder resin ‘harpiks’ – i dette tilfælde en tokomponents epoxy harpiks. Ligesom harpiks i naturen skaber også epoxy resin en super holdbar coating omkring det ønskede materiale, som gør det 100% resistent mod indtrængen af vand. Af samme årsag er resin også yderst populært inden for bl.a. bådindustrien samt andre steder, hvor resistens mod vandindtrængen er essentielt.

Glasklar epoxy benyttes også i stort omfang af både kunstnere og smykkedesignere samt til coating af plankeborde. Ved at tilsætte pigment til blandingen kan du opnå stort set lige nøjagtigt den farve du ønsker, hvilket ydermere åbner op for utallige kreative muligheder.

Epoxy resin til coating af træ

Epoxy resin og træ – det er en kombination, der åbner op for et nyt og spændende udtryk, som mange mennesker tiltrækkes af. Og det er oven i købet let selv at komme i gang.

Interesserer du dig for boligindretning og interiør, så har du med garanti set imponerende billeder af flotte, rustikke plankeborde i alskens træsorter. Netop her er resin essentielt for at opnå et flot og ikke mindst holdbart resultat, da det går ind og udfylder sprækkerne i træet og skaber en flot, ensartet overflade, mens træets unikke struktur og udtryk bibeholdes.

Det samme gør sig gældende for træværk på både. Den konstante fugtpåvirkning er nemlig noget, der virkelig slider på træværket og gør det uanseeligt i det lange løb. Her kan du virkelig gøre en forskel med epoxy resin, da det lader dig skabe et naturligt udtryk med masser af træ på båden og samtidig gør træværket super robust. Og selvom arbejdet med epoxy resin er lidt mere udfordrende end med træbeskyttelse, så er det en god investering.

Udfordringer ved arbejdet med resin epoxy

Ganske vist er nogle udfordringer ved arbejdet med epoxy, især når det er første gang, du skal i gang. Men når det så er sagt, så er det absolut noget, som de fleste kan klare. Det er dog essentielt, at har gjort dit forarbejde ordentligt og arbejder hurtigt. For når først din resin er blandet, har du ca. en halv til en time til at arbejde med det, inden det skal tørre.

Når materialet er påført, skal du huske at overholde tørretider og temperaturanbefalinger.

Træ tænkt på en ny og anderledes måde

Ganske vist er epoxy resin fantastisk praktisk og holdbart, specielt til arbejdet med træ, men det giver dig også mulighed for at tænke nyt og skabe dit helt eget design. Det fede ved glasklar epoxy er, at du stort set kan blande en hvilken som helst farve ved at tilsætte pigment. Og særligt i kombination med et naturligt materiale som træ åbner det op for et helt nyt udtryk, hvor du virkelig kan slippe kreativiteten fri og tænke nyt og anderledes.

Vi håber, at vi med dagens blogindlæg har kunnet inspirere dig til at prøve kræfter med resin, for det er en coating, der åbner op for mange kreative muligheder. Fra Maling.blog’s side vil vi allerede ønske dig held og lykke og rigtig god fornøjelse med dit næste DIY-projekt.

Bedøm artiklen
[Total: 3 Gennemsnit: 5]
Del artiklen