Skal du male derhjemme, og ønsker du at investere i maling af høj kvalitet til formålet, så har du en bred vifte af valgmuligheder. Men hvad er egentlig den bedste maling? Det korte svar er, at den bedste maling er den, der passer bedst til netop det underlag, du ønsker at male.

I dagens artikel fortæller vi dig om de forskellige typer maling, så du bliver klar til at vælge den bedste maling til dit næste malerprojekt.

Udendørs eller indendørs maling

Den største forskel på maling er maling til udendørs og indendørs brug. Udendørs maling skal i sagens natur være mere robust og modstandsdygtig, da den udsættes for påvirkning gennem smuds, snavs og vind og vejr året rundt. Derfor er udendørs maling sammensat på en anderledes måde end indendørs maling. Udendørs maling inkluderer facademaling, sokkelmaling og forskellige former for træbeskyttelse. Ved indendørs maling vil du normalt vælge en kombination af grunder-/primer-maling og slutmaling, der passer til dit underlag.

Overblik over udendørs maling

  • Facade: Ønsker du at forskønne og vedligeholde dit hjem, så er facaden et oplagt sted at starte, idet facaden danner førstehåndsindtrykket af boligen. Her er det vigtigt med en maling, der er diffusionsåben. Det kunne være en god facademaling fra Beck & Jørgensen, som er kendt for at være de professionelle malermestres foretrukne valg. Se vores udvalg af maling til træ-, beton- cement- og mursten her.
  • Sokkel: Særligt når du maler husets sokkel, er det vigtigt med en diffusionsåben maling, da facaden her har allermest behov for at kunne komme af med fugt fra kælder og jordbund. Se vores sortiment af diffusionsåben sokkelmaling her.
  • Vinduer, døre og andet træværk: Med en god gang vinduesmaling fra Beck & Jørgensen eller et af de andre gode brands kan du give det meste træværk udendørs en god og holdbar pleje. Malingen kan også benyttes til hoveddør, flagstang og andet udendørs træværk. Se vores udvalg af holdbar vinduesmaling lige her.

Vores anbefalinger: indendørs maling

  • Væg- og loftsmaling: Skal du forskønne vægge og lofter i dit hjem, så vil du normalt vælge en vægmaling og en separat loftmaling, da det giver dig mulighed for at vælge en forskellig glans til de to ting. Der findes dog også relativt mat væg- og loftmaling, der kan benyttes til begge dele. Det kan fx være en god ide, når du ikke skal købe så stor en portion. Se vores udvalg af væg-og loftsmaling her.
  • Indendørs træværk: Fod- og loftlister er noget af det, der er let at springe lettere elegant hen over, men det er ærgerligt, for nymalet indendørs træværk gør bare, at at boligen fremstår virkelig indbydende og i flot vedligeholdt stand. Se vores udvalg af maling til indendørs træværk her.
  • Trælofter: Trælofter udgør ofte en ekstra udfordring pga. gennemslag fra knaster og harpiks. Af samme grund er maling til trælofter normalt også spærrende maling. Se vores udvalg af loftmaling lige her.

Hvad er en primer/grunder?

Uanset om du maler indendørs eller udendørs, så vil du som regel starte med at behandle underlaget, inden du maler. Primer og grunder er to ord, der dækker over det samme. En grunder medvirker til, at underlaget gøres klar til behandling med slutmalingen. Det giver dig et flottere og mere jævnt resultat. Det er essentielt med en grunder/primer, når du maler ubehandlede underlag, da disse kan ofte er sugende og derfor ikke kan males direkte.

Generelt om god maling:

Ved al slags maling går pris og kvalitet som regel hånd i hånd. Og selvom det kan være fristende at vælge den billigste maling på hylden, så er det noget, vi fraråder. En god maling fra en af de store, etablerede producenter giver dig bare en bedre vedhæftning samt en bedre række- og dækkeevne. Og når det tages i betragtning, kan det overhovedet ikke svare sig at købe billig maling, for den kommer til at koste mere i både mængde og arbejdstimer.

 

 

 

Bedøm artiklen
[Total: 1 Gennemsnit: 5]
Del artiklen